Fakta om mosegrise
Når man undersøger ødelagte planter og deres rødder og opdager gnavemærker, er det helt sikkert mosegrisen, som har været på spil, da muldvarpen lever af insekter og ikke har nogen interesse i at gnave i plantedele.
Mosegrisen er en mørkebrun gnaver i studsmusfamilien. Den måler fra 12-20 cm og har en hale på 7-11 cm. Vægten ligger mellem 80 og 180 gram. Mosegrise lever gerne tæt på fugtige områder, men ses også i almindelige haver.
Mosegrisene formerer sig hastigt: Hver hun føder op til fem kuld om året med ca. fem unger i hvert. Til gengæld har de en levetid på under to år.
Hvilke skader udretter mosegrise?
Mosegrise er planteædere og kan udgøre en stor risiko for havens planter og træer. De lever for eksempel af frø, løg, rødder og andre plantevækster.
Mosegrisene graver huller og tunneller i plænen. Mosegrisen kan ødelægge selv store buske og træer, da den gnaver og spiser af selve rødderne, så væksten langsomt dør. De er specielt glade for nyplantede bøgehække, som de gnaver rødderne af, så det kan hurtigt være en dyr affære.
Hvordan opdager jeg mosegrise?
Huller i jorden eller græsplænen er det tydeligste tegn på mosegrise i haven. Hullerne har en diameter på 5-8 cm men kan også ligne små muldvarpeskud. (De forveksles ofte med rottehuller, som normalt kun findes helt op af huset). Til forskel fra muldvarpens skud, som ligger i en pæn, lukket bunke, spreder mosegrisen jorden op i et ujævnt mønster omkring hullet. Desuden gnaver den ofte græsset af rundt om hullet.
Hvis de nederste dele af barken på havens træer er gnavet af, kan det også være mosegrisen, som er på spil. Mosegrise kan godt lide at grave i skråninger, volde og staudebede.
Mosegrisens tunneller er ikke ret dybe men er gravet lige under jordens overflade. I gangene kan man støde på depoter af indsamlet planteføde, fx blomsterløg, grønsager og rødder.
Det er almindeligt, at græsplænen bliver mindre frugtbar, og mosegrisen kan også bide hul i vandslanger og ødelægge havemøbler.
Hvad gør jeg, hvis jeg har mosegrise?
Hvis de ikke bekæmpes, kan mosegrisene hurtigt tage overhånd.
Det er en god idé at kontakte naboerne, inden man iværksætter bekæmpelse af mosegrise, så man har muligheden for at lave en samlet indsats. Dette mindsker risikoen for, at mosegrisene spreder sig fra grund til grund, så man står med samme problem få måneder efter – og så giver det også en billigere pris hos en evt. skadedyrsbekæmper.
Man kan forsøge sig med følgende husmortips, som der dog ikke kan dokumenteres virkningen af:
- Plante hestebønner og løg som hvidløg og purløg, der siges at afskrække mosegrisene. Stauden kejserkrone har også ry for at være upopulære hos mosegrisen.
- Sætte robotplæneklipperen til. Den generer mosegrisene med lyd og vibrationer
- Tøris placeret i gangene skaber en syrebrist i gangsystemet så mosegrisene sover ind og dør
- Katte kan bruges til at skræmme og indfange mosegrise
Der findes også fælder til mosegrise, men de er meget kraftfulde og bør ikke anvendes i områder, hvor der færdes børn og husdyr. Desuden er mosegrisene meget skeptiske over for fælder, da dyrene er lugtfølsomme.
Kemiske produkter til privat bekæmpelse af mosegrise kan købes i bl.a. byggemarkeder, men det anbefales at kontakte en fagmand inden for mosegrisebekæmpelse, da produkterne kan være skadelige for omgivelserne og kræver stor omhu i brug.