HVEPSE D. 3. OKTOBER. VI GIVER IKKE LÆNGERE GARANTI I DENNE SÆSON.

Vi får mange henvendelser om hvepse inde i husene nu det er blevet koldere. Vi kan kun hjælpe, hvis der stadig flyver hvepse ind i boet ude fra. Vi giver ikke længere garanti, da der måske skal mere end en behandling til.

Hvepse d. 19. september
Det varme efterår har forlænget hvepsesæsonen. Mange hvepsebo er nu på størrelse med en badebold og vi kan ikke længere give garanti for en enkelt bekæmpelse er nok. Bliver boet ikke bekæmpet inden der er en periode med temperaturer på 12-14 grader, kan vi ikke længere hjælpe, da hvepsene så søger ind i husets varme. Vi giver ikke længere garanti ved en enkelt behandling.

Hvepse d. 31. Juli
Det er et hvepseår over middel. Mange har flere bo, så husk at tjekke inden vi kommer. Boene vokser dag for dag og har nu basketbold størrelse.

Vi har fået en del udkald, hvor kunder forgæves har prøvet at bekæmpe med hvepseskum fra Silvan. Det virker tilsyneladende ikke.

Husk at få bekæmpet hvepseboet inden temperaturen falder til 12-14 grader. Hvepsene vil så ikke flyve, men søge ind i husene. Sker det kan vi ikke længere hjælpe.

Vi fjerner ikke boet
Vi fjerner ikke boet, men slår hvepsene ihjel. Fjerner vi boet, er der risiko for at hvepsene bygger videre i flere dage. Lad det døde bo sidde, eller fjern det efter et par dage, når der ikke længere er aktivitet.

“Gode hvepseråd mod stik”
Et rigtig godt råd inden hækken klippes, er at tage en vandslange og sprøjte vand på hækken i god afstand for at afsløre skjulte hvepsebo. Vi får alt for mange kedelige opringninger om hjælp efter et hvepseangreb, hvor det er gået gruelig galt med mange hvepse stik og hospital indlæggelse til følge. Kommer man tæt på et hvepsebo med hækkeklipperen, er man sikker på at blive stukket af mere end en hveps.

Det samme gælder hvepsebo i jorden eller kompostbunker. Her er hvepsene også ubeskyttet og meget aggressive. Tjek haven jævnligt i løbet af sommeren inden børnene spiller en bold over et hvepsebo i jorden. Er der mosegrisehuller, er det en god idé at tjekke for jordhvepse. Redskabskure, hyndebokse, poolens rensepumpekasser og andre lignende varme beskyttede steder er også en god ide at gå til med forsigtighed.”

hveps-beskaaret-300x131
Hvepse d. 13. juli
Hvepseboene har nu nået håndboldstørrelse og er alle vegne. Mange har flere, helt op til 7.

Vi blev i dag kaldt ud til dette skræk senarie, hvor boet var i en børnegynge.

Det er en god ide´at tjekke sommerhushaven og villa haven igen efter ferien for hvepsebo, inden børne bliver sluppet løs i haven.

Husk!
Hækken skal klippes inden Sankt Hans om få dage. Pas på hvepsebo i hækken.

Hvepse d. 17. juni 2016
Det er nu slut med hvepseudkald, hvor det var dronniger, der kun søgte bo. Hvepsene har nu etableret sig og hvepseboene er nu omkring appelsin størrelse. Hvepsene arbejder flittigt på, at udvide boet og er ikke så aggressive som senere på året.

Hvepse den 6. juni 2016
Vi har i går bekæmpet det første hvepsebo i et redskabsskur. Boet havde en størrelse som en tennisbold og indeholdt få hvepse. En uge inde i juli måned går det for alvor løs. Vi får i juli måned mange opgaver hver dag og prøver at hjælpe inden for få dage.

Hvepse d. 21. maj 2016
Der har stadig ikke været hvepsebo at bekæmpe. Vi har haft en enkelt henvendelse fra et firma, der fandt et kæmpe bo i et elskab og havde set to hvepse. Det var et dødt, gammelt bo og bare et tilfælde, der var hvepse i skabet. Det er sikkert dronninger, der søger et sted at skabe bo. Desværre har vi allerede aflivet en bi familie, som var flyttet ind i et hulrum i en mur over et vindue til et børneværelse.

Hvepse lige nu d. 12. maj 2016
Der har været en uge med sommervejr. Over 20 grader, så hvepse dronningerne er i fuld gang med at etablere bo.

Der ses store hvepse, som søger huller og revner under tagudhæng og tagsten. Det er dronninger, som leder efter et sted at skabe et bo. Det er endnu lidt for tidligt at foretage en bekæmpelse, da der skal være etableret et hvepsebo, før vi kan bekæmpe. Man er ikke i tvivl når boet er etableret, da der vil være en jævn trafik af hvepse ind og ud fra samme sted.

Mange forveksler hvepse med bier. Hvepsen er slank med en smal talje og tydelige gule sorte striber i klare farver. Bien er lidt buttet, loden og brun. Her i foråret er der mange bi famillier, der deler sig og søger et nyt hjem. Så ser du i maj, juni måned en sværm eller en klump i en busk, træ, eller ved et hul i en mur højt oppe, er det helt sikkert en bi sværm, der søger et hjem. I de fleste tilfælde er de væk efter et par dage.

Genere bierne meget og er let tilgængelige, kan du hjælpe honning bierne ved at ringe til en biavler, som henter dem gratis og giver dem et trygt hjem i et bistade.

SOS Skadedyrssikring fjerner kun skadedyr og ikke honningbier, som er et populært nytte insekt vi skal værne om. Vi bekæmper ikke honningbier, men i få tilfælde, hvor de ikke kan flyttes humant af en biavler eksempelvis fra en skorsten eller andet sted, hvor de blokerer ventilation kan vi måske hjælpe.

Hvepse bekæmpelse priser

Team SOS rykker ud i dag – senest i morgen og er der adgang til haven eller gården behøver I ikke være hjemme.

Prisen for et hvepsebo er kr. 1000.- + moms. Efterfølgende hvepsebo pr. stk. kr. 400,- + moms. Vi giver garanti. Efter d. 19. september gives ikke garanti.